16785
post-template-default,single,single-post,postid-16785,single-format-standard,bridge-core-3.0.7,qi-blocks-1.3.4,qodef-gutenberg--no-touch,qode-quick-links-1.0,qodef-qi--no-touch,qi-addons-for-elementor-1.8.1,qode-page-transition-enabled,ajax_fade,page_not_loaded,,qode-theme-ver-29.4,qode-theme-bridge,disabled_footer_top,disabled_footer_bottom,wpb-js-composer js-comp-ver-6.10.0,vc_responsive,elementor-default,elementor-kit-17453
 

Artikel: Dit dilemma: Skal trægulv sæbebehandles eller have lak?

Artikel: Dit dilemma: Skal trægulv sæbebehandles eller have lak?

Skrevet af journalist: MetteMaje Sofia Skøt for HOUZZ.


Vi spørg eksperterne til råds.

Hvad er bedst; et sæbebehandlet trægulv eller et i lak? Det spørg en Houzz-bruger om, og vi har søgt svar hos to eksperter, der giver deres bedste råd videre.

Indtil nu har et gammelt slidt trægulv været dækket af gulvtæppe hjemme hos en Houzz-bruger, der nu står i et dilemma. Tæpperne skal af, så trægulvet kommer frem, men tvivlen er stor – for hvilke gulvløsninger er bedst og nemmest at holde?

Her er brugerens spørgsmål:

”Jeg skal have slebet mit gulv i stuen (som har ligget under gulvtæpper og ikke er blevet slebet nogensinde) og er i tvivl: Skal jeg lade plankerne stå rå og sæbebehandle dem så de bliver helt lyse eller skal jeg give dem lak?
Jeg er helt klart mest til de lyse gulve som på billedet, men har hørt fra mange, at de kan være meget svære at holde. Er der en mellemting mellem de to? Kan man lade dem stå rå uden at behandle dem eller er de så ligeså ‘sårbare’ som de lyse, sæbebehandlede?”

Det har Charlotte Frich Brask fra maling.nu et godt svar på – hun har allerede svaret brugeren i kommentarfeltet og uddyber sine svar overfor os:

”Hvis du vil undgå, at dine gulve bliver mørke med tiden, skal du ludbehandle dem og derefter give dem en overfladebehandling. Hvis du lader dine gulve stå rå, vil de med tiden blive gullige og mørkere, og derfor anbefaler vi dette,” siger Charlotte og fortæller som i kommentarfeltet, at man skal overveje, hvor meget man bruger sin gulve og hvor meget man er villig til at ofre af tid og materialer til at vedligeholde dem, før man vælger, hvilken løsning man går med.

”Et sæbebehandlet gulv skal vaskes med hvid sæbe 2-3 gange om måneden. Det er flot, men følsomt overfor mad og drikke, hvis man spilder som eksempelvis juice, kaffe og vin. Sker det, kan det dog som regel skures væk efterfølgende. Hvert eller hvert andet år skal gulvet skures med grundrengøringsmiddel og derefter sæbebehandles på ny. Det er med til at sikre, at det sæbehandlede gulv ikke bliver gråligt med tiden,” siger Charlotte.

Giver du der imod dit gulv en lakering, skal det blot støvsuges og vasket efter behov. Vælger man den løsning, får man et slidstærkt gulv, der holder længe. Men lakeringen skal udføres korrekt, med en hvidpigmenteret grundlak og 3-4 lag klarlak for at opnå den lyse farve, som Houzz-brugeren efterspørger.

Begge dele kan altså lade sig gøre og det er et spørgsmål om temperament, hvilken løsning der er bedst – bruges der gode håndværkere, kan det hvide udtryk opnås ved begge metoder, fortæller Charlotte:

”Sæbebehandlede gulve skal vedligeholdes med plejesæbe hver 2-4 uge og genbehandles hvert 1-5 år. Oliebehandlede gulve skal vedligeholdes med oliesæbe hver 4-6 uge, have plejeoliering hvert 1-2 år og gennemgå en genbehandling hvert 5-7 år. Lakerede gulve skal vedligeholdes med støvsugning og vask med almindeligt rengøringsmiddel og normalt have en genbehandling efter godt 15 år, medmindre der er opstået skader fra f.eks. tunge møbler eller kontorstole, uden køreunderlag.”

Sådan indretter du bedst
Den faglige side af sagen står altså klar, men hvordan ser det så ud fra et indretningsmæssigt perspektiv?

Det hjælper indretnings- og boligstylist Anette Haugaard fra Indretning by Haugaard  og med et svar på:

”En god huskeregel, når du indretter et rum, er, at der max skal være 3 forskellige træsorter i et rum. Det gælder både gulv, døre, vinduer, loft og møbler – er træet malet i en farve, tæller det ikke med. Vælger Houzz-brugeren sæbebehandlede gulve eller at give dem lak, tæller det med,” starter Anette med at fortælle og fortsætter:

” Gulve kun med olie risikerer at blive gule med tiden og det stjæler meget energi fra rummet. Sæbebehandlet gulve med hvidpigment giver derimod en varme til rummet, samtidig med at det lysner rummet. Det er super nemt at indrette et rum, der har sæbebehandlede gulve, for det giver et dejligt lyst rum og er meget skandinavisk i udtrykket.

Men pas på, at gulvet ikke bliver for upersonligt med det helt lyse udtryk, især de steder i rummet, hvor der også er andre lyse/hvide flader. Her skal der kæmpes lidt mere for at skabe hygge med masser af puder, plaid og tæpper samt eventuelt en billedvæg gerne med en del farve på, for at skabe kontraster,” fortæller hun.

 

 



Følg mig på FacebookFølg mig på HouzzFølg mig på PinterestFølg mig på Instagram