04 apr Tag plads i VENTEVÆRELSET
Indretningen har indflydelse på vores oplevelse af ventetiden hos lægen og tandlægen. Tag med på besøg i 3 venteværelser, der skiller sig ud fra mængden
Ville være herligt at slippe for ventetid, men som regel er der ingen vej uden om venteværelset, når vi skal til lægen, tandlægen eller på skadestuen. Så værsgo’ at tage plads. På hårde stole, der er naglet fast på en lang række. Lyset er koldt, og akustikken afslører samtlige patienters cpr-numre og symptomer.
En folder om depression og et gammelt ugeblad er eneste tilgængelige underholdning. Her sidder man så, tilsyneladende på ubestemt tid, og tør næ- sten ikke trække vejret, fordi sidemanden hoster hult og sprutter af snot. Alt imens man selv er bekymret – fejler jeg mon noget alvorligt?
De værste venteværelser gør os anspændte, mens rare, imødekommende omgivelser kan gøre os mere afslappede og sågar dæmpe smerter, viser flere undersøgelser. Beroligende lys, behagelige møbler, inspirerende billeder, levende planter, dæmpet akustik og må- ske lidt musik. Mere skal der ikke til for at indrette et venteværelse, som er rart at opholde sig i, siger Anette Haugaard. Hun er dekoratør og arbejder med indretning af bl.a. venteværelser.
»Træffer man nogle bevidste valg om indretningen, slapper patienterne bedre af og er klar til behandlingen, når det bliver deres tur,« fremhæver Anette Haugaard fra indretning by Haugaard.
ER DET SNART MIN TUR?
»Venteværelse er et forkert navn, som sender nogle negative signaler,« mener Line Groes, som er sociolog og indehaver af innovationsbureauet Is it a Bird.
Hun har lavet flere undersøgelser af, hvordan mennesker oplever ventetid. »Det allerværste er at blive holdt i uvished,« fastslår hun. Får vi derimod klar besked om, hvor længe vi skal vente, bliver vi mere trygge, uddyber Line Groes. Vi har det også bedst med at kunne se personale fra venteværelset.
Tjekker man selv ind med sit sygesikringskort på en computerskærm og tager plads i et afsidesliggende lokale, kan man hurtigt komme i tvivl om, hvorvidt det overhovedet er registreret, at man sidder og venter.
Teknologien kan i princippet klare det hele, men på mange klinikker har man valgt at have en bemandet reception og personale, som kan give besked om den aktuelle ventetid og høre, om de ventende har spørgsmål eller behov for f.eks. smertelindring.
For patienter i skadestuer og akutmodtagelser er det vigtigt, at de løbende får information om den forventede ventetid. De er ofte kommet pludseligt af sted og skal må- ske nå en aftale, hente børn eller lufte hund. »Information om ventetid gives mange steder via en skærm, men hvis vi spørger patienterne, vil de hellere have informationen fra personalet,« siger Pernille Vang Sørensen, som er evalueringskonsulent i Region Hovedstaden og projektleder for Den Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser i Akutmodtagelser.
»Erfaringer viser, at det også er en gevinst for personalet. De oplever, at patienterne bliver mindre frustrerede og dermed er mere parate til at blive undersøgt og behandlet, når det bliver deres tur,« uddyber hun. Indretningen har indflydelse på vores oplevelse af ventetiden hos lægen og tandlægen. Tag med på besøg i 3 venteværelser, der skiller sig ud fra mængden Tag plads i VENTEVÆRELSET.
»Træffer man nogle bevidste valg om indretningen, slapper patienterne bedre af« Anette Haugaard, dekoratør, der arbejder med indretning af venteværelse.
Som mit eget hjem
TANDLÆGE PER STYLVIG, FREDERIKSBERG:
»Venteværelset i min klinik har jeg bevidst indrettet, som var det mit eget hjem. Jeg interesserer mig for kunst, så det er min natur at omgive mig med nogle flotte værker. Her er ægte tæpper på gulvene og en gustaviansk kommode, som stammer fra mine for- ældres soveværelse. Vi har ikke de sædvanlige ugeblade og patientfoldere, men derimod et stort bord med bøger om kunst, mad og rejsemål, som patienterne kan fordybe sig i, mens de venter.
Det glædede mig meget, da jeg på en tandlægekonference hørte, at der ovenikøbet er videnskabeligt belæg for, at det kan mindske smerter at være omgivet af smukke ting. Personalet og jeg tilbringer mange timer på klinikken, så også for vores skyld skal her være rart at være. Man kunne nemt have lavet et neutralt venteværelse, men vi valgte at føre stedet tilbage til den oprindelige mere herskabelige stil. Jeg er godt klar over, at indretningen og kunstværkerne kan udstråle noget dyrt. Patienterne kan få det fejlagtige indtryk, at priserne er højere her end hos tandlæger med en række kurvestole i et kedeligt venteværelse.«
Vi kalder det ikke et venteværelse
SYGEPLEJERSKE OG AFSNITSLEDER LONE GLISTRUP, MEDICINSK FÆLLESAMBULATORIUM PÅ HOLBÆK SYGEHUS:
»Både patienter, pårørende og patientforeninger kom med input, da opholdsområdet ved en håndfuld af vores medicinske ambulatorier blev renoveret og indrettet for et år siden. I de dybe øreklapdrejestole kan man vende sig ind mod væggen, hvis man vil hvile sig og være lidt i fred. Lyset er behageligt og ikke hospitalsagtigt. Sofaerne har ekstra høje afskærmninger, så man kan sidde og tale diskret med sine pårørende. Her er også et højbord med stikkontakter, hvor patienterne kan sidde med en bærbar computer.
Der er altid en sygeplejerske i området, som svarer på spørgsmål om undersøgelserne og informerer om ventetid osv. Vi har også frivillige fra Røde Kors, som snakker med patienter og pårørende og hjælper med praktiske opgaver.
I første omgang blev området kaldt loungen, men det havde mange, især vores ældre patienter, svært ved at kapere, så det blev omdøbt til opholdsområde. Vores motto er at gøre ventetid til forberedelsestid. Vi kalder det ikke længere et venteværelse, for området er mere til forberedelser end til passiv ventetid.«
Her bor bamselægen
BØRNE- OG ALLERGILÆGE HANS PETER JACOBSEN, ROSKILDE:
»Jeg har arbejdet på børneafdelinger på flere danske hospitaler, hvor der var nogle tarvelige kliniske rum. Så da jeg selv købte en praksis, var det vigtigt for mig at skabe nogle børnevenlige omgivelser. Gennem nogle pædagogvenner havde jeg set nogle flotte vægmalerier i en institution – det var lige sådan nogle, jeg ville have. Jeg valgte nogle motiver fra naturen og dyreverdenen og kunne høre, hvordan forældre og børn hyggede sig med at snakke om dyrene og tælle dem. Der var 32.
Da jeg for nogle år siden skiftede praksis, var jeg ikke i tvivl om, at udsmykningen igen skulle være eventyrlige motiver fra dyreverdenen. Både forældre og børn giver udtryk for, at det er hyggeligt og trygt og rart at kigge på. Når vi vaccinerer, skal patienterne typisk vente i en halv time, før de må forlade klinikken. Mange bruger tiden på at snakke om dyrene og udfordre hinanden til at få øje på fugle, frøer og andre detaljer på væggene.
I sæsonen indgår dagens pollental for forskellige typer af pollen i udsmykningen. Firmaet bag dekorationerne har også lavet et par kasser med små figurer, som vi bruger, når vi undersøger børn for allergi med priktest. Vi kigger på græs, træer og dyr, mens vi prikker – det afleder opmærksomheden og gør børnene mere trygge. Nogle gange kan jeg høre børn og voksne sige, at de skal op til bamselægen. Det er jo en selvhenter, når man har valgt at have et maleri af en bamse i lægekittel på sit dørskilt, men jeg kan godt lide, at vi har vores egen stil og skiller os ud fra mængden. Det sker da også, at forældre kigger forbi sammen med familie eller bekendte bare for at vise dem stedet.«
TEKST: HELLE SINDAL
En artikel fra samvirke april 2017.